Min vej til Healer

Jeg har egentlig altid haft det i mig. Opdagede tidligt i mit liv, at jeg sommetider kunne fjerne mavesmerter på de børn jeg passede, ved at lægge mine hænder på deres mave og være dybt koncentreret om det, eller mærke stressede bange dyr falde til ro i mine hænder. Men jeg talte ikke højt om det,  i frygt for hvad folk tænkte om mig.

Først da jeg under min dyretelepati uddannelse på det ene modul, der bl.a. omhandlede healing, skulle prøve at heale en af de andre på holdet, ramte det mig i det samme, jeg lagde mine hænder på hendes fødder. “ Det er jo præcis det jeg altid har gjort ”

Ydermere mærkede jeg for første gang i mit liv, hvordan det føltes at slappe af, da jeg selv prøvede at blive healet. Jeg var ikke et sekund i tvivl, at det her skulle jeg på kursus i. Derfor tog jeg både Reiki 1 og Reiki 2 ved Reikimester  Christo Blaak og blev færdig i oktober 2024.

Jeg har også lært at fjernheale, men foretrækker klart den fysiske tilstedeværelse af mine klienter.

Under min uddannelse stødte jeg samtidig på klang og syngeskålenes vidunderlige verden. En verden jeg er blevet dybt fascineret af.

Har læst hvad der findes af bøger om det og har været på kursus ved Klangstudiet i Århus og har planer om flere. Jeg kombinere healing og skåle i mine behandlinger, så klienten både mærker den universelle energi fra healingen og den mere håndgribelig vibrerende massage som skålens giver, når man sætter dem på kroppen og slår  dem an.

Engang var jeg en af dem, der ikke troede på, at der fandtes mere mellem himmel og jord, men alligevel har livet ført mig mig gennem en masse og lært mig, at der er langt mere mellem himmel og jord end vi tror og tænker.